tirsdag den 15. februar 2011

...hmmm

Ja ja David, jeg skal nok. Ikke at der er meget at rapportere fra i søndags, og heller ingen billeder, men I ved jo efterhånden godt hvordan der ser ud derovre, på sådan en kold grå vinterdag. Kulden bed fra sig og dermed også klippen, og musklerne kom aldrig rigtig igang. Den korte version er at det lykkedes mig at ryge af toppen af colosseum ss to gange. Hva sker der lige for det!! Den ene gang skød jeg for kort til slut jug'et og den anden gang gled min fod i afsættet. Ud over det, jeg syns dælme at første flyttet er mega svært.
En glædelig nyhed er dog at jeg kom lidt længere på Sonic, men kunne mærke at jeg har mistet en del trækkraft mellem skulderbladene, så ku ikke spænde nok op i de to gastons inden flyttet til læben. Næste gang igen så! Som trøst fik jeg sat Fina Areten i stedet. Den klatrede sgu bedre end jeg havde troet, fedt problem.

Men men men, den store af dagens nyheder, *spændigsopbyggende trommesolo*....,

Madrid og jeg har slået pjalterne sammen med Jens og Simon (aka. Packing crew aus Odense)og rykker efter Paw og David til Rocklands til sommer. Weeii..haa!!!
Det bliver dog lidt forskudt da vi skal være afsted de første 3 uger i august. Så vi får et overlap på en uge. Men det bliver så mega fedt!!... At glæde sig!

søndag den 13. februar 2011

Kjuge, igen igen...

I går gik turen endnu en gang til Kjuge, denne gang sammen med Kenneth Frausing og Christian Jürgensen. Anders Mikkelsen var taget på skiferie så morgenkaffen måtte vi selv stå for denne gang - Anders vi savner dig! Første stop var the 4-layer man in the 2-layer version 7A+ og efter en kold opvarmning lykkedes det både Christian og jeg at lukke den. Derefter stod den på Lättja 7A, et klassik problem efter min mening, som jeg arbejdede lidt på i efteråret. Efter nogle forsøg til at forfine beta og en svensk invasion (af svenske klatrere der af en eller anden grund brugte areten til højre selv om den er elimineret) var det sende tid og det lykkedes mig at komme til tops på trods en del fod fejl i bunden af problemet. Efter de to problemer var vi ved at være lidt udbrændte og det blev kun til halvhjertede forsøg derefter. Dog nåede Christian lige at repetere Sputnik 6C inden det var tid til at sætte kursen hjem ad. Så alt i alt, endnu en fed tur til Kjuge i sol og frost.

Næste weekend rejser jeg en uge til Bleau sammen med Rasmus Lund og Paw og i uge 10 står den på Annot med Kim Nilsson og Rikke Ishøj - begge to ture jeg glæder mig utroligt meget til. Derudover er der planer om en tur til Chironico i påsken og en tur til Rocklands til sommer, så det er en utroligt spændende tid at gå i møde.

I dag er Rasmus Bølling og Co. på Kjuge så lur mig om ikke der kommer en update i aften eller i morgen ;-)


Christian sender 4-layer man in the 2-layer version


Kenneth arbejder med starten af 4-layer man


Bloody knuckles


Kenneth på Ferdinand


Christian slutter dagen med at repetere Sputnik

søndag den 6. februar 2011

Kjuge...hvor ellers

Madrid sender Super Ghetto

Var lige et smut på Kjuge med Madrid og Benjamin idag, da SMHI igår leverede en suveræn vejrudsigt. Det lød næsten for godt til at være sandt. Det var det så også. De fik det i morges ændret til en noget mere grå omgang, men det regnede dog ikke så der var ingen undskyldninger.
Da temperaturene de seneste dage har ligget over frysepunktet er al sneen på alle sten smeltet, hvilket gjorde at mange problemer ikke kunne klatres da det løb ned ad dem. På den anden side betyder det at det er overstået og at forholdene forhåbentligt hurtigt bedres de næste dage.
Alt var dog ikke vådt så vi fik klatret og sendt. Mest Madrid, der fik sendt Ferdinand og Super Ghetto med kort proces. Jeg selv fik sendt Store Bjørn, en lækker sag må jeg sige. Vi forsøgte os også på Sonic, men måtte se os slået af trætte guns og manglende beta. Fik dog lavet de første par bevægelser, så mon ikke den er der næste gang.

søndag den 30. januar 2011

Supplerende billeder

Ja som David skriver så var det en dejlig sæsonstart og for mit vedkommende et kærkomment gensyn med Kjuge. Jeg havde egentlig troet at Gladiator skulle være et projekt for de kommende måneder, så at få den lukket så hurtigt kom lidt som en overraskelse. Jeg havde lidt en følelse af at mine arme var blevet til vingummi de seneste måneder, og hvis det er udgangspunktet skal jeg måske sætte mine mål lidt højere, men nu må vi se:)


David får lukket Våroffer, stabilt og velfortjent


og ja sneen og isen ligger stadig på toppen af de fleste sten

Mht. til min og Annes rejse, og den smule vi har fået klatret, så kommer der snart lidt billeder og lidt video. Selvom det ikke blev til meget fandt vi stadig nogle fede områder der er værd at nævne. Så kig forbi snart igen. 

Kjugekull

Så er sæsonen 2011 skudt i gang! Et slæng bestående af Arnaud, Yoann, Henrik, Benjamin, Bølling og jeg selv satte i går morges kursen mod Kjuge og det endte med at blive en fantastisk dag - i hvert fald for de 2 Boulderers Turf repræsentanter. Rasmus gjorde kort proces med både Gladiator 7C og Korsfäst 7B og viste at 6 måneders jordomrejse ikke nødvendigvis går ud over klatreformen. Selv fik jeg lukket mit projekt fra efteråret Våroffer 7B og lavede Yoda 7A+ i få forsøg  - de mange timers udstrækninger over vinteren begynder at vise resultater! Derudover fik jeg lavet Merquez 7A, Sommarnatt 7A og repeteret Axelmakten 7A. Jeg ved ikke om det var det gode stick eller jeg bare er blevet stærkere, men alle problemerne føltes lidt soft! Anyway, det var en super dag og det lover godt for resten af sæsonen. Stay tuned...

Rasmus sender Gladiator 7C
 

Anders varmer op på Sputnik 6C

mandag den 6. december 2010

Jul på Kjuge

I torsdags fik jeg en mail fra Paw. Han havde en mission som han ville have mig med på! Det var selvfølgelig en tur til Kjuge som Paw havde i tankerne og som altid så jeg en super mulighed for at komme ud af byen og få klatret lidt klippe i godt selskab. På trods af en del sne og minus grader havde vi en rigtig fin dag. Paw fik sendt sit projekt Ferdinand sitstart 7C+ i hurtig og overbevisende stil og jeg selv fik lavet Ken Titan 7A som jeg har prøvet nogle gange på det sidste. Vi fik filmet lidt og som det måske fremgår lykkedes det os at komme helt i julestemning :-)

Ud over filmen kommer er der lige et par service meddelelser til de danske boulderer. Flere af næste års konkurrencer er nemlig kommet i kalenderen. Det drejer sig om:

- Shot Cup i Nykøbing Falster Klatreklub d. 29/1
- Bloc Comp (1. afdeling) i Copenhagen Boulders i weekenden 5-6/2
- Bloc Comp (3. afdeling) i Ribe Klatreklub d. 25/6
- Bloc Comp (5. afdeling) i Copenhagen Boulders i weekenden 8-9/10
- Boulder DM i Copenhagen Boulders i weekenden d. 26-27/11

Bloc Comp er efterfølgeren til Tour De Bloc og man er pt. i gang med at finde arrangører til 2. og 4. afdeling.


Jul på Kjuge from David Høj on Vimeo.

søndag den 28. november 2010

Bjørn Iisager

Tillad os at gøre lidt reklame for en lille film i 2 dele om Copenhagen Boulders' rockstar Bjørn Iisagers flotte præstation ved Boulder DM i Odense. De kommer her...