Viser opslag med etiketten Træning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Træning. Vis alle opslag

søndag den 11. marts 2012

NM overstået og En ny start med træningsplan

Jeg vil lige starte med en stor tak til forbundet for et veludført arrangement denne weekend ved NM, og et stort tillykke til de danske medaljetagere. Desuden et stort skulderklap til alle danske deltagere for deres indsats. Godt kæmpet! 2 ungdoms guldmedaljer, 1 ungdoms sølv og en senior bronce blev det til og en brag kamp fra Robin Vickery's side mod de tunge svenskere og finnere i herrenes finale. Herrenes problemer var godt skruet og ramte niveauet godt. Til gengæld kan siges flere negative ord om senior-damernes problemer generelt. De var alt for hårdt skruet og vi så for få toppe. Det kan ikke have været sjovt som deltager og underholdningsværdien som tilskuer var også begrænset.

For mit eget vedkommende er det længe siden der har været noget at berette om, og hvis man ikke har noget fornuftigt at fortælle så er lettere at lade være. Så bloggen har stået lidt stille og det er jo dybt beklageligt. Ikke mindst fordi det betyder at jeg ikke har været på klippe siden i sommer i Syd Afrika. Der har været en del andre ting at se til og motivationen har været lav, til at få gang i struktureret træning igen.  For det er ikke helt så sjovt, når man kan mærke at der er lang vej op til den form man var i tidligere, og man bare føler sig slap. Jeg ved at hvis jeg skal op på det niveau jeg var på i sommer så kræver det hårdt arbejde og en struktureret plan for hvad der skal ske. Og ikke mindst en 2-3 måneders indsats.  Mine medbloggere har også haft andre jern i ilden og haft fokus andre steder end klatring. 

Men nu er tingene vendt. Jeg har fået noget at se frem til!! Jeg er så priviligeret at jeg har fri hele april og har penge på kontoen. Så jeg har fået arrangeret 3 uger i Bleau over påsken og frem. Og det har fået mig op på dupperne. Jeg kan mærke at jeg er ved at være motiveret for at præstere noget hårdt igen. Ikke mindst fordi jeg lige har brugt hele weekenden på at se NM og blive super psyked over hård klatring. Men jeg må konstatere at plastic ikke siger mig så meget mere. Det er i hvertfald ikke udsigten til mere plastic der får mig til at træne hårdere. Det er udsigten til klippe!! Så for snart en måned siden hev jeg mit gamle præ-Rocklands træningsprogram frem igen, i håb om at det er det der skal til for at få banket formen tilbage. Så hvis der er nogen der finder det interesant at høre hvordan jeg strukturere min træning, så ser en uge for mit vedkommende nogenlunde ud som følger:
  • Mandag: Maxstyrke boulderproblemer, 2 timer
  • Tirsdag: Coretræning, ryg og mave, ½-1 time
  • Onsdag: Campus, hangboard, dvs. fokus på fingerstyrke, 2 timer
  • Torsdag: Pumptræning, feks. cirkler, 2 timer
  • Fredag: Coretræning, ryg og mave, ½-1 time
  • Lørdag: Maxstyrke boulderproblemer, 2 timer
  • Søndag: Coretræning, ryg og mave, ½-1 time 
Osv......
dvs. at jeg variere mellem 3 typer af træningspas i hallen, og på dagene imellem fokuserer jeg på core og rygstyrke, så fingrene kan restituere. Tanken bag er ikke at have samme træningsfokus inden for 48 timer så jeg feks. ikke skal holde maxpower greb to dage i træk, og derved kan restituere én muskelgruppe mens jeg træner en anden. Jeg har nu kørt på i 3 uger og har 3 uger tilbage før afgang, og jeg kan allerede mærke fremgang. Nogle hviledage bliver det dog også til indimellem, men så prøver jeg så vidt muligt at sørge for at det er en "core"-dag der springes over.
Men trods indsatsen føler jeg stadig at der er et stykke vej op til sidste års form. Men planen er at den skal tilbage til sommmer. Så efter Bleau kører jeg på igen!

fredag den 20. maj 2011

Mens vi andre bare sidder herhjemme

Jeg har idag været oppe og forsvare min bachelor og har endnu 2 eksaminer forude inden jeg kan kalde sommerferie. Jeg har bøger og medicinske begreber op over begge ører og fornemmelsen af klippe synes lige nu ret fjern. En session på hangboardet kan ikke rigtig gøre op for det, selvom tanker om bare at blive stærkere frem mod Rocklands er nok til at drive værket. Jeg er sikkert ikke den eneste der sidder og ønsker mig på tur de her dage. Men mens vi sumper hen i hverdagens slæb, bliver der i den anden ende af Europa skrevet dansk klatrehistorie. Jeg ved godt det ikke er bouldering, men at Bjørn endnu engang inden for få dage ticker 8b+, kan man ikke andet end at blive imponeret over. Det er mega inspirerende at se en sådan udvikling og skubben af grænser. Det giver bare een lyst til at træne endnu hårdere og mere, så lige endnu en front lever og en one-arm inden sengetid.

Stort tillykke herfra til Bjørn!

lørdag den 7. maj 2011

Eksamenstræning

Så er mine nye eksamens træningsfaciliteter kommet på plads. Et stk. hangboard, Bleaustone, og ekstra trægreb for crimp og pinch, og et sæt Mobile Fit træningsribber. Så er der meldt guns og kropsspænd, og jeg behøver ikke bekymre mig, hvis jeg en tung læsedag ikke når i klubben! Hvis der er nogen der har forslalg til andre trægreb jeg kan sætte på, så byd endelig ind så jeg kan få top tunet faciliteterne.


lørdag den 15. maj 2010

Klippe ud, plastik ind og hvad der venter

De oprindelige weekendsplaner for David, Paw og undertegnede var egentlig en tur til Västervik, men som de fleste nok har opdaget er vejrguderne ikke i deres milde hjørne. Man begynder at tro at foråret ender med bare at gå direkte over i efterår (hvad sker der for at man stadig har lyst til at cykle med vanter i maj???). Anyways, det var min sidste chance for at nå at få rykket noget klippe inden eksamenslæsningen sætter ind, så nu må jeg nøjes med plastik og hangboard. Her er lige lidt inspiration til dem der ligesom mig er fanget indendørs. Ved godt at den ikke er helt ny og at der er folk der fjoller rundt med snor, men den giver en lyst til at træne nu!!!



Den næste klippetur bliver dermed i slutningen af juni (uge 26) hvor jeg, i samarbejde med trad.master Anders Strange (der kender øen som sin egen bukselomme) og David Høj, har fået stykket et lille hold sammen der tager til det østligste Danmark, nemlig Bornholm, og ser hvad solskinsøen har at byde på. Planen er at samle så meget info omk. de boulders der er blevet sendt der i tidens løb og derudover at udforske det urørte og forhåbentlig få nogle nye tunge FA's i posen. Det hele skulle gerne munde ud i en boulderguide over øen. Hvis man kunne tænke sig at hook op med os er man mere end velkommen.