Den just overståede Bleautur var turen hvor jeg fik sat mit længeventede dynoprojekt Rainbow Rocket. Selvom den knap nåede at blive et projekt før det var overstået. Den har fået et vist ry og er blevet kendt for sin højde og teknik, i form af et step up, der kræves af de fleste for at sætte den. En bevægelse der skal koordineres helt præcist så man får genereret kraft opad og ikke bagud. Fra jug til kant er der 2,5- 2,6 m og væggen er let overhængende. Som det altid er med dyno'er er det svært at sætte en forståelig grad på dem og forsøge at sammenligne dem med andre boulderproblemer. Jeg kan derfor kun sammenligne den med andre dynoer jeg har gået. Som nævnt er den lang, og kræver derfor virkelig god springkraft og oven i det, kommer et step-up som er en kompleks koordinationsproces, hvor man imens foden kommer op til håndgrebet er nødt til at trække sig ind til væggen så længe som muligt så man i det endelige afsæt får holdt brystet ind til væggen. Kommer man bare lidt for langt ud, ryger man bagud og slutkanten forsvinder bare i det fjerne. Og det at holde sig ind vanskeliggøres af væggens få grader overhæng. Sammenlignet med Black Velvet og Hole In One, der ellers er de to sværeste dynoer jeg har gået, synes jeg der kræves mindst ligeså meget af en. Jeg vil næsten våge at påstå at jeg kender flere der ville kunne lave Black Velvet end RR. Så alt i alt synes jeg den holder graden 8a.
Så er der kun 1 måned til afgang, og rejsefeberen er så småt begyndt at melde sig! Nogle af de praktiske ting, så som forsikring, er ved at være på plads, og så er det sidste boost af træningen sat ind. Jeg har fået lagt et hårdt program for de næste uger. Den står på en eller anden form for træning hver dag. 4 gange om ugen i CB hvor jeg veksler mellem hård bouldering, campus-hangboard træning, og cirkler, sådan at jeg skiftevis får kørt en af de tre sessions to gange på en uge. På "hviledagene" står den på core-træning, i from af front levers og mobile-fit Jeg ved ikke om det er for optimistisk, men nu har jeg kørt på i 10 dage og indtil videre kører det. Får naturligvis også trænet lidt dyno, og springkraften er ved at være tilbage i benene. Og som vanlig inspiration, lad mig slutte med 3 dynos á Rocklands
Så er vi startet på en ny uge, er lad os da gøre det i selvskab med Niel Hart og en dyno kavalkade fra Bleau. Det minder lidt om mit træningspas i lørdags med J. Stærk. Der blev satme dynoet til den helt store guld medalje, så det ku' mærkes i rygstykkere igår!
Det er sløjt med klatrenyheder fra alle sider, så midt i læsningen kan man sidde og drømme sig lidt væk. Håber dog på en tur til denne fine sten til efteråret! Her er det svenske Daniel Olausson der sætter Rainbow Rocket. Et lækkert 8a dyno haps! Et tick på min liste som nok skal komme en dag!!