I går gik turen endnu en gang til Kjuge, denne gang sammen med Kenneth Frausing og Christian Jürgensen. Anders Mikkelsen var taget på skiferie så morgenkaffen måtte vi selv stå for denne gang - Anders vi savner dig! Første stop var the 4-layer man in the 2-layer version 7A+ og efter en kold opvarmning lykkedes det både Christian og jeg at lukke den. Derefter stod den på Lättja 7A, et klassik problem efter min mening, som jeg arbejdede lidt på i efteråret. Efter nogle forsøg til at forfine beta og en svensk invasion (af svenske klatrere der af en eller anden grund brugte areten til højre selv om den er elimineret) var det sende tid og det lykkedes mig at komme til tops på trods en del fod fejl i bunden af problemet. Efter de to problemer var vi ved at være lidt udbrændte og det blev kun til halvhjertede forsøg derefter. Dog nåede Christian lige at repetere Sputnik 6C inden det var tid til at sætte kursen hjem ad. Så alt i alt, endnu en fed tur til Kjuge i sol og frost.
Næste weekend rejser jeg en uge til Bleau sammen med Rasmus Lund og Paw og i uge 10 står den på Annot med Kim Nilsson og Rikke Ishøj - begge to ture jeg glæder mig utroligt meget til. Derudover er der planer om en tur til Chironico i påsken og en tur til Rocklands til sommer, så det er en utroligt spændende tid at gå i møde.
I dag er Rasmus Bølling og Co. på Kjuge så lur mig om ikke der kommer en update i aften eller i morgen ;-)
Christian sender 4-layer man in the 2-layer version
Kenneth arbejder med starten af 4-layer man
Bloody knuckles
Kenneth på Ferdinand
Christian slutter dagen med at repetere Sputnik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar