torsdag den 17. marts 2011

Er The Game ved at få sin 3. bestigning?

Lidt sladder fra facebook!

By courtesy of Jacob Stærk. 


2. bestigning af Carlo Traversi


The Game. Raw and Uncut. from brandon amos on Vimeo.

søndag den 13. marts 2011

Regn i Bleau + Sol i Annot

Er hjemme igen efter et par klatreture i det franske. I uge 8 stod den på slopers i Bleau og i uge 10 stod den på endnu flere slopers, denne gang i Annot. Pga. generel travlhed (jobskifte og renovation af badeværelse) bliver det en kort update, primært bestående af billeder. I Bleau var vejret ikke just med os og jeg endte med at få spank på mit projekt (2 gange) men i Annot var heldet anderledes med os og det blev til mange gode problemer. I sammenligning med Bleau skal det dog siges at Annot virker ret soft grederet! Ellers må billederne tale for sig selv - sammen med en kort tekst!

Paw "varmer op" på et klassisk sandbagget problem i 95.2

Rasmus i Bas Cuvier

 Paw sender Les Pieds dans la Lune 7A+ i 95.2

Paw arbejder på Vandale 7C i J.A. Martin

Rikke i sektoren Requiem for block i Annot

Kim sender den klassiske 7B travers La Sylvanade i Annot

Rikke topper ud i den mindre sektor Rue du Plaisir

onsdag den 9. marts 2011

Forbudt for børn

Denne weekend bød både lørdag og søndag på fænomenalt godt vejr over skåne. Sol fra en skyfri himmel, en luftfugtighed i omegnen af 50% og temperaturer behageligt lige en grad eller 2 over frys, Så bliver det simpelthen ikke bedre. Jeg var selv afsted søndag med Martin Sørensen bag rettet og Madrid, Munck, Arnaud og undertegenede klemt ind i Martins minibus.
Jeg havde store forhåbninger for dagen, da jeg siden min sidste tur her ligget og trænet dødhæng, specielt med venstre hånd for at kunne være sikker på at holde første bevægelsen på Colosseum ss. Træningen havde givet pote og jeg kunne lave første bevægelsen stort set hvergang. Så efter endnu et misset skud mod slut-jug'et og et par ekstra go's sad den i skabet.

Madrid giver Colosseum ss nogle skud

Madrid havde i mellemtiden valgt at koldstarte på Det gåtefulde folk som han fik sendt i 3. go. (den dreng er en maskine), Martin fik lukket både Ghetto og Super Ghetto og Munck satte Abe Index med en ny beta (ingen match på crimpen, men venstre hånd rykket ned i underklingen fra Stålmanden og så slå højre hånd til kanten).
Vi mødtes med Anders Mikkelsen der mente at Barnforbjudet ville være et nemt send så det var næste stop. Selvom jeg ville gemme kræfter til Sonic, valgte jeg at give den et go efter at have set de andre på den. Det blev til et flash selvom jeg undervejs var sikker på at hele projektet ville ende i forstuvede ankler og brækkede arme og ben. En virkelig skræmmende oplevelse. Som jeg har sagt før, jeg har det virkelig skidt med high-balls, så hvordan jeg stadig overbeviser mig selv om at jeg skal på dem indimellem er mig en gåde.
Sonic fik jeg igen ikke lukket men så er der jo stadig glæden ved at have et projekt.

Barnforbjudet's skræmmende højde

tirsdag den 1. marts 2011

Træning træning træning

Odense drengene har igen rykket igennem på Kjuge. Denne weekend fik Simon sat Matador ss  (7c+) og Jens fik sat klassikeren Adamantium (7b+). Godt gået må jeg sige, tilløks her fra! Begge gutter skal Madrid og jeg jo som sagt med til Rocklands til sommer og hvis formen kan holdes kommer den tur helt sikkert til at byde på en del spektakulære sends. Madrid er jo altid stærk, så spørgsmålet er bare om jeg selv kan nå at få banket mig op i form igen og holde mig skades fri. Har døjet lidt med en langfinger der hyperekstenderer, og dermed er blevet lidt forstrukket, men den er i bedring så er fortrøstningsfuld.

tirsdag den 15. februar 2011

...hmmm

Ja ja David, jeg skal nok. Ikke at der er meget at rapportere fra i søndags, og heller ingen billeder, men I ved jo efterhånden godt hvordan der ser ud derovre, på sådan en kold grå vinterdag. Kulden bed fra sig og dermed også klippen, og musklerne kom aldrig rigtig igang. Den korte version er at det lykkedes mig at ryge af toppen af colosseum ss to gange. Hva sker der lige for det!! Den ene gang skød jeg for kort til slut jug'et og den anden gang gled min fod i afsættet. Ud over det, jeg syns dælme at første flyttet er mega svært.
En glædelig nyhed er dog at jeg kom lidt længere på Sonic, men kunne mærke at jeg har mistet en del trækkraft mellem skulderbladene, så ku ikke spænde nok op i de to gastons inden flyttet til læben. Næste gang igen så! Som trøst fik jeg sat Fina Areten i stedet. Den klatrede sgu bedre end jeg havde troet, fedt problem.

Men men men, den store af dagens nyheder, *spændigsopbyggende trommesolo*....,

Madrid og jeg har slået pjalterne sammen med Jens og Simon (aka. Packing crew aus Odense)og rykker efter Paw og David til Rocklands til sommer. Weeii..haa!!!
Det bliver dog lidt forskudt da vi skal være afsted de første 3 uger i august. Så vi får et overlap på en uge. Men det bliver så mega fedt!!... At glæde sig!

søndag den 13. februar 2011

Kjuge, igen igen...

I går gik turen endnu en gang til Kjuge, denne gang sammen med Kenneth Frausing og Christian Jürgensen. Anders Mikkelsen var taget på skiferie så morgenkaffen måtte vi selv stå for denne gang - Anders vi savner dig! Første stop var the 4-layer man in the 2-layer version 7A+ og efter en kold opvarmning lykkedes det både Christian og jeg at lukke den. Derefter stod den på Lättja 7A, et klassik problem efter min mening, som jeg arbejdede lidt på i efteråret. Efter nogle forsøg til at forfine beta og en svensk invasion (af svenske klatrere der af en eller anden grund brugte areten til højre selv om den er elimineret) var det sende tid og det lykkedes mig at komme til tops på trods en del fod fejl i bunden af problemet. Efter de to problemer var vi ved at være lidt udbrændte og det blev kun til halvhjertede forsøg derefter. Dog nåede Christian lige at repetere Sputnik 6C inden det var tid til at sætte kursen hjem ad. Så alt i alt, endnu en fed tur til Kjuge i sol og frost.

Næste weekend rejser jeg en uge til Bleau sammen med Rasmus Lund og Paw og i uge 10 står den på Annot med Kim Nilsson og Rikke Ishøj - begge to ture jeg glæder mig utroligt meget til. Derudover er der planer om en tur til Chironico i påsken og en tur til Rocklands til sommer, så det er en utroligt spændende tid at gå i møde.

I dag er Rasmus Bølling og Co. på Kjuge så lur mig om ikke der kommer en update i aften eller i morgen ;-)


Christian sender 4-layer man in the 2-layer version


Kenneth arbejder med starten af 4-layer man


Bloody knuckles


Kenneth på Ferdinand


Christian slutter dagen med at repetere Sputnik

søndag den 6. februar 2011

Kjuge...hvor ellers

Madrid sender Super Ghetto

Var lige et smut på Kjuge med Madrid og Benjamin idag, da SMHI igår leverede en suveræn vejrudsigt. Det lød næsten for godt til at være sandt. Det var det så også. De fik det i morges ændret til en noget mere grå omgang, men det regnede dog ikke så der var ingen undskyldninger.
Da temperaturene de seneste dage har ligget over frysepunktet er al sneen på alle sten smeltet, hvilket gjorde at mange problemer ikke kunne klatres da det løb ned ad dem. På den anden side betyder det at det er overstået og at forholdene forhåbentligt hurtigt bedres de næste dage.
Alt var dog ikke vådt så vi fik klatret og sendt. Mest Madrid, der fik sendt Ferdinand og Super Ghetto med kort proces. Jeg selv fik sendt Store Bjørn, en lækker sag må jeg sige. Vi forsøgte os også på Sonic, men måtte se os slået af trætte guns og manglende beta. Fik dog lavet de første par bevægelser, så mon ikke den er der næste gang.