En rutebyggers tanker fra DM

Boulder DM for seniorer 2013 er nu veloverstået og jeg kan nu sidde tilbage og se på hvad det egentlig var der skete og hvad jeg har lært. Der er allerede skrevet lange beretninger om eventet og lagt billeder op og i det store og hele får det store rosende ord med på vejen, hvorfor jeg sidder og føler mig, sikkert velfortjent, en smule stolt over at have bidraget med så vigtig en del som det er at sætte ruterne til et sådant. Derfor vil jeg ikke reflektere over eventet som helhed men koncentrere mig om det jeg var en del af.

Thibaut og undertegnede står og funderer over en sekvens som ikke virker.

Jeg havde fået den ære at det er at få mulighed for at sætte ruter i samarbejde med en professionel rutesetter der har sat til bla. Worldcups. Thibaut le Scour fra Paris er ud over at være dygtig til det han lever af, samtidig en fantastisk sympatisk fyr. Fra søndag til søndag havde jeg ham stort set på tomandshånd i alle de 75 timer jeg fik tilbragt i hallen fra vi strippede de gamle ruter af væggene til DM var overstået. Vi var ud over Thibaut og jeg, også Jonathan Rheinländer og Martin Sørensen som alle ydede en stor indsats for at nå at få nogle spektakulære og velskruede boulderproblemer på plads.

Inden DM havde jeg primært skruet problemer på daglig træningsbasis i de klubber jeg nu har tilbragt min tid i gennem det seneste år, NKK, Nykøbing Falster og Aalborg Klatreklub. Og desuden til de månedlige total-boulders vi har haft i NKK. Og jeg vil mene at jeg efterhånden er en rimelig habil rutesætter. Men det er noget andet at skulle sætte ruter til danmarks stærkeste konkurrence klatrere. Den uge vi brugte på at forberede DM blev som en privat byggeworkshop hvor min boulderproblem-forståelse og evner konstant blev udfordret. Og jeg fik hele tiden bygget oven på det jeg kunne, samtidig med at jeg stoler mere på mine evner nu end før. Som rutebygger er der jo altid frygten for, at det man har skruet slet ikke hænger sammen eller at ens tænkte beta totalt kan omgås, eller at man har skruet for hårdt eller for let i forhold til det intenderede. Thibaut byggede også til Banana Open i år men det er som bekendt noget andet at bygge til en boulderkonkurrence og deltagerne er ikke sikkert de samme og hvis man ikke kender feltet på forhånd kan det være svært at fastsætte et præcist niveau på ens problemer på forhånd. Derfor lå der et vist pres på mig, idet jeg kendte godt over halvdelen af feltet til dette års DM, så at vi ramte en passende sværhedsgrad på problemerne. Men den uge lærte mig at stole mere på min dømmekraft i den henseende. Nogle af de problemer som folk efterfølgende har dømt for hårde eller for lette var også nogle af dem jeg tvivlede på ville passe. Men ud over bare sværhedsgrader er jeg blevet opmærksom på alle de andre aspekter der skal til for at sætte en god konkurrence. Det visuelle, showet, publikum, stilarter, greb og hældninger, dommerne, bevægelser, zoner og toppe og desuden samarbejdet i byggeteamet skal alt sammen gå op i en højere enhed for at resultatet bliver i top.

Der testklatres

Martin testklatrer kval 6

Folk virkede generelt ret glade for kvalifikationsproblemerne om lørdagen, hvorfor der var høje forventninger inden semifinalen søndag morgen. Vi brugte lørdag aften og mødte ind igen tidligt søndag morgen for at justere de sidste detaljer til. Trods ihærdige forsøg og Thibauts formaninger om at en semifinale skal være hård, ramte vi alligevel en tand for tungt på herre siden, men lidt for let på damesiden. Specielt herrernes semi #1 på slopere og en høj fod var lidt for bisset at starte ud med, og det samme galt toppen på deres semi #4 efter dynoen. Der blev derfor set for lidt toppe hos herrerne og det kan ikke have været topmotiverende som klatrer at der blev uddelt flade i den grad. Damerne var det vanskeligt at skrue til da spredningen på deltagernes evner var så stor og enkelte problemer gav for lidt udfordring for toppen af feltet. Men det gik og vi fik seedet folk. Finalerne mener jeg til gengæld sad ret godt. Trods nogle hårde problemer på begge sider satte Claus Vedel stabilt alle tre toppe, så hvad mere kan man forlange, og hos damerne kunne Stine Østergaard lige så godt have haft top nr. 2. foruden top nr. 3. Jeg er personligt stolt over at have sat begge de afsluttende problemer for begge køn, som virkelig gav et show for tilskuerne, den grå pacman for herrerne og den lyserøde dyno hos damerne.

Det var alt i alt en fantastisk oplevelse at kunne være med til at levere en så fed konkurrence som dette års DM blev og jeg er blevet klar på mere.

Vi byggede flere problemer som aldrig blev brugt. 6 problemr tror jeg vi fik kasseret. Denne skulle have været kvalifikation nr. 12, men var svær at tilpasse til både kvinder og mænd.