søndag den 20. oktober 2013

Bohus boulders

Den forgangne uge har stået på trad og boulder i Bohuslän området nord for Göteborg. Trad fordi det nok ville være sidste mulighed inden det bliver for koldt for pøllerne at hænge så længe på klippen og sætte gear. Fik onsightet to stk 6-, så det er jeg godt tilfreds med. Men vigtigst var at jeg fik mulighed for at se boulderområderne Häller og Vätteberget (i Fjällbacka). Begge to små områder men med høj kvalitet af problemerne. På Häller stod Söknadsfristen 7C+ ud som en perle, som jeg dog ikke fik sat men som jeg helt sikkert skal tilbage til. En slopet teknisk travers der kræver über gode friktionsforhold. Desude Z-Sprickan, en ca 7 meter høj satan der står til 7C, men hvis man lige har øvet jams, nok i virkeligheden ikke er mere end 7A/+, men som man gladeligt lige smider en cam i toppen af, just in case.

Sune Buur på den 19 bevægelsers lange Rekmacken 7A på Vätteberget
På Vätteberget i Fjällebacka er der en enkelt væg med stejle tunge problemer som trods det begrænsede antal problemer klart er et besøg værd hvis man savner lange overhængende granitproblemer. Jeg fik prøvet kræfter med væggens flotteste rute Räkcocktail 7C+ som jeg hurtigt fik lavet alle bevægelserne på og næsten fik sat sammen, men pumpede ud på da der lige er 18 flyt fra bund til top. Så endnu en der skal tilbage og arbejdes på. Væggen byder også på lidt lettere ting men hvis man skal have det fulde udbytte skal man kunne lege med på minimum 7B'ere og gerne 7C'ere. Lange problemer plejer jeg ikke at være synderligt glad for da udholdenhed ikke er min stærke side, men timerne i reb de seneste måneder har givet mig lidt ekstra overskud der godt kunne mærkes.

Fredag nåede jeg også lig et smut til Kjuge sammen med Ditte og Paw. Paw ville arbejde lidt på Lithium low og i mangel af andet at lave forsøgte jeg mig med direct udtopningen som gik ret hurtigt ned. Så fik jeg blod på tanden og fik sat lithium-starten i 2. go men faldt desværre nogle bevægelser inde i direct udtopningen og havde ikke hud til flere forsøg. Endnu en i rækken af lige-ved-og-næsten problemer desværre. Men denne virker som om den er meget mulig for mig og vil nok blive mit hoved projekt over vinteren.

Nu går der lige nogle uger før jeg kan komme på klippe igen da hele den kommende uge og weekend står på forberedelse DM i bouldering. Vi starter med at sætte problemer fra imorgen og ugen ud. Vi har fået nogle nye lækre grebserier hjem og en hel spand makroer fra AIX, som jeg glæder mig til at få sat op.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar