En rutebyggers tanker fra DM

Boulder DM for seniorer 2013 er nu veloverstået og jeg kan nu sidde tilbage og se på hvad det egentlig var der skete og hvad jeg har lært. Der er allerede skrevet lange beretninger om eventet og lagt billeder op og i det store og hele får det store rosende ord med på vejen, hvorfor jeg sidder og føler mig, sikkert velfortjent, en smule stolt over at have bidraget med så vigtig en del som det er at sætte ruterne til et sådant. Derfor vil jeg ikke reflektere over eventet som helhed men koncentrere mig om det jeg var en del af.

Thibaut og undertegnede står og funderer over en sekvens som ikke virker.

Jeg havde fået den ære at det er at få mulighed for at sætte ruter i samarbejde med en professionel rutesetter der har sat til bla. Worldcups. Thibaut le Scour fra Paris er ud over at være dygtig til det han lever af, samtidig en fantastisk sympatisk fyr. Fra søndag til søndag havde jeg ham stort set på tomandshånd i alle de 75 timer jeg fik tilbragt i hallen fra vi strippede de gamle ruter af væggene til DM var overstået. Vi var ud over Thibaut og jeg, også Jonathan Rheinländer og Martin Sørensen som alle ydede en stor indsats for at nå at få nogle spektakulære og velskruede boulderproblemer på plads.

Inden DM havde jeg primært skruet problemer på daglig træningsbasis i de klubber jeg nu har tilbragt min tid i gennem det seneste år, NKK, Nykøbing Falster og Aalborg Klatreklub. Og desuden til de månedlige total-boulders vi har haft i NKK. Og jeg vil mene at jeg efterhånden er en rimelig habil rutesætter. Men det er noget andet at skulle sætte ruter til danmarks stærkeste konkurrence klatrere. Den uge vi brugte på at forberede DM blev som en privat byggeworkshop hvor min boulderproblem-forståelse og evner konstant blev udfordret. Og jeg fik hele tiden bygget oven på det jeg kunne, samtidig med at jeg stoler mere på mine evner nu end før. Som rutebygger er der jo altid frygten for, at det man har skruet slet ikke hænger sammen eller at ens tænkte beta totalt kan omgås, eller at man har skruet for hårdt eller for let i forhold til det intenderede. Thibaut byggede også til Banana Open i år men det er som bekendt noget andet at bygge til en boulderkonkurrence og deltagerne er ikke sikkert de samme og hvis man ikke kender feltet på forhånd kan det være svært at fastsætte et præcist niveau på ens problemer på forhånd. Derfor lå der et vist pres på mig, idet jeg kendte godt over halvdelen af feltet til dette års DM, så at vi ramte en passende sværhedsgrad på problemerne. Men den uge lærte mig at stole mere på min dømmekraft i den henseende. Nogle af de problemer som folk efterfølgende har dømt for hårde eller for lette var også nogle af dem jeg tvivlede på ville passe. Men ud over bare sværhedsgrader er jeg blevet opmærksom på alle de andre aspekter der skal til for at sætte en god konkurrence. Det visuelle, showet, publikum, stilarter, greb og hældninger, dommerne, bevægelser, zoner og toppe og desuden samarbejdet i byggeteamet skal alt sammen gå op i en højere enhed for at resultatet bliver i top.

Der testklatres

Martin testklatrer kval 6

Folk virkede generelt ret glade for kvalifikationsproblemerne om lørdagen, hvorfor der var høje forventninger inden semifinalen søndag morgen. Vi brugte lørdag aften og mødte ind igen tidligt søndag morgen for at justere de sidste detaljer til. Trods ihærdige forsøg og Thibauts formaninger om at en semifinale skal være hård, ramte vi alligevel en tand for tungt på herre siden, men lidt for let på damesiden. Specielt herrernes semi #1 på slopere og en høj fod var lidt for bisset at starte ud med, og det samme galt toppen på deres semi #4 efter dynoen. Der blev derfor set for lidt toppe hos herrerne og det kan ikke have været topmotiverende som klatrer at der blev uddelt flade i den grad. Damerne var det vanskeligt at skrue til da spredningen på deltagernes evner var så stor og enkelte problemer gav for lidt udfordring for toppen af feltet. Men det gik og vi fik seedet folk. Finalerne mener jeg til gengæld sad ret godt. Trods nogle hårde problemer på begge sider satte Claus Vedel stabilt alle tre toppe, så hvad mere kan man forlange, og hos damerne kunne Stine Østergaard lige så godt have haft top nr. 2. foruden top nr. 3. Jeg er personligt stolt over at have sat begge de afsluttende problemer for begge køn, som virkelig gav et show for tilskuerne, den grå pacman for herrerne og den lyserøde dyno hos damerne.

Det var alt i alt en fantastisk oplevelse at kunne være med til at levere en så fed konkurrence som dette års DM blev og jeg er blevet klar på mere.

Vi byggede flere problemer som aldrig blev brugt. 6 problemr tror jeg vi fik kasseret. Denne skulle have været kvalifikation nr. 12, men var svær at tilpasse til både kvinder og mænd.

Bohus boulders

Den forgangne uge har stået på trad og boulder i Bohuslän området nord for Göteborg. Trad fordi det nok ville være sidste mulighed inden det bliver for koldt for pøllerne at hænge så længe på klippen og sætte gear. Fik onsightet to stk 6-, så det er jeg godt tilfreds med. Men vigtigst var at jeg fik mulighed for at se boulderområderne Häller og Vätteberget (i Fjällbacka). Begge to små områder men med høj kvalitet af problemerne. På Häller stod Söknadsfristen 7C+ ud som en perle, som jeg dog ikke fik sat men som jeg helt sikkert skal tilbage til. En slopet teknisk travers der kræver über gode friktionsforhold. Desude Z-Sprickan, en ca 7 meter høj satan der står til 7C, men hvis man lige har øvet jams, nok i virkeligheden ikke er mere end 7A/+, men som man gladeligt lige smider en cam i toppen af, just in case.

Sune Buur på den 19 bevægelsers lange Rekmacken 7A på Vätteberget

På Vätteberget i Fjällebacka er der en enkelt væg med stejle tunge problemer som trods det begrænsede antal problemer klart er et besøg værd hvis man savner lange overhængende granitproblemer. Jeg fik prøvet kræfter med væggens flotteste rute Räkcocktail 7C+ som jeg hurtigt fik lavet alle bevægelserne på og næsten fik sat sammen, men pumpede ud på da der lige er 18 flyt fra bund til top. Så endnu en der skal tilbage og arbejdes på. Væggen byder også på lidt lettere ting men hvis man skal have det fulde udbytte skal man kunne lege med på minimum 7B'ere og gerne 7C'ere. Lange problemer plejer jeg ikke at være synderligt glad for da udholdenhed ikke er min stærke side, men timerne i reb de seneste måneder har givet mig lidt ekstra overskud der godt kunne mærkes.

Fredag nåede jeg også lig et smut til Kjuge sammen med Ditte og Paw. Paw ville arbejde lidt på Lithium low og i mangel af andet at lave forsøgte jeg mig med direct udtopningen som gik ret hurtigt ned. Så fik jeg blod på tanden og fik sat lithium-starten i 2. go men faldt desværre nogle bevægelser inde i direct udtopningen og havde ikke hud til flere forsøg. Endnu en i rækken af lige-ved-og-næsten problemer desværre. Men denne virker som om den er meget mulig for mig og vil nok blive mit hoved projekt over vinteren.

Nu går der lige nogle uger før jeg kan komme på klippe igen da hele den kommende uge og weekend står på forberedelse DM i bouldering. Vi starter med at sætte problemer fra imorgen og ugen ud. Vi har fået nogle nye lækre grebserier hjem og en hel spand makroer fra AIX, som jeg glæder mig til at få sat op.

Magic sommer 2013

Mikkel fik stykket lidt video sammen fra vores tur til Magic Wood i sommer

AaKK blitztur til Bleau og update

Det her klatreår for mig har indtil videre været en noget rodet omgang. Hele foråret havde jeg et semester på Nykøbing Falster sygehus og derfor trænede jeg i NFK noget af tiden, men med jævnlig pendlen til Kbh var det svært at planlægge et ordentligt træningsforløb. Det lykkedes mig dog at få trænet op til 2 uger i Magicx Wood i starten af juli. Min plan var da at få endnu en 8A'er i posen og jeg havde nogle rigtig gode skud på Octopussy. Det lykkedes mig at toppe den begyndende efter det første hånd og fodflyt. Så det var virkelig tæt på, men det må blive en anden gang. Resten af min sommer har overraskende nok mest gået med at klatre traditionelt specielt i Norge. Sammen med Ditte har jeg desuden været klatre stunt double på en kortfilm filmet i nordnorge. Siden starten af september og frem til januar skal jeg være bosat i Aalborg da jeg holder studiefri for at sidde med noget forskning i hjertemedicin. Derfor har min daglige træning været henlagt til Aalborg Klatreklub og er derfor noget uregelmæssig af samme grund som i Nykøbing. Der går en del dage med pendling til kbh. Det gør at jeg ikke føler mig specielt stærk for tiden. Det skulle dog ikke afholde mig fra at tage en smuttur til Bleau forrige weekend med mine nye træningsbuddies, Martin, Rasmus og Oliver, fra AaKK. Vi fik ikke sendt nogoet hårdt da det var overraskende varmt. Op til 25 grader. Jeg har ikke prøvet at klatre i Bleau i de temperaturer før, men det gør virkelig en forskel. Man skal klemme meget hårdere for at holde fast i noget, der føles lige så fedtet som en nybagt chokolade croissant.

En del af mit fokus har i år ligget i at blive bedre til at bygge boulderproblemer. Jeg har fået bygget en del i NKK bla. til vores månedlige hyggeboulderer, og i NFK fik jeg lov at bygge hele deres hal om som jeg ville. Jeg skal i den kommende uge hjælpe med til at bygge til AaKK hyggeboulder. Men det største bliver nok at jeg skal bygge til DM som afholdes i NKK i slutningen af måneden. Jeg synes selv jeg er ved at være rimelig habil når det gælder de mindre konkurrencer, men det bliver en udfordring at skulle sætte problemer til så stor en konkurrence. Jeg er ikke hovedansvarlig for kvaliteten idet vi har hevet en rutebygger ind fra Frankring, men da han ikke er så bekendt med det danske niveau i boulder bliver det nok mit ansvar at sørge for at de rammer en tilpas sværhed. Jeg skal desuden bygge sammen med Jonathan og Martin fra NKK. Jeg håber at få lært en del som jeg kan tage med mig til at bygge til flere konkurrer.

Jeg håber desuden mit efterår komme til at indeholde en del turer til Västervik hvord er er en del forskelligt jeg gerne vil prøve kræfter emd, og jeg skal se om jeg kan få smidt flere turhistorier og billeder op. Men nu må vi se.

Martin Dahlbom sætter Sylphide 7A, lige til venstre for Rainbow Rocket

Rasmus Bak på samme dyno

Oliver Sahl-Madsen fik også sat Sylphide

AaKK badboys

Dagens sidste kræfter fyret af på Mister Dynamite 7B