mandag den 30. april 2012

There and back again

Så er jeg hjemme efter anden omgang i Bleau. For at opsummere har var denne uge i skoven langt fra så god som de to forgående.Men de var også svære at hamle op med. Dels pga. vejret og fordi jeg var ved at være træt og dels fordi jeg manglede en sparringspartner at arbejde med på de tungere projekter. Det er bare ikke lige så sjovt at arbejde beta alene. Men det har været hyggeligt og vi har fået klatret trods alt.

Det har været en super fed måned sammenlagt dog, med de lidt over 3 uger afsted. Men som jeg sidder hjemme i sofaen lige nu, er jeg glad for at jeg ikke skal klatre de næste dage. Jeg er mæt på klatring, brugt og slidt...men glad. Jeg har virkelig fået prøvet mig selv af på nogle tunge problemer og konstateret at med lidt arbejde ligger de lige om hjørnet, og jeg har fået rykket en lang række klassikere og andre mindre kendte perler. Jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg har klatret Bleau. En følelse jeg blev snydt for da jeg sidst var der i 2010. Så det er måske ikke så mærkeligt at jeg er træt. Ud af 22 mulige klatredage har jeg været på de 17. De seneste dage har jeg heller ikke følt at jeg havde så meget at trække med som jeg havde til at begynde med. Det er svært at holde hviledage nok når man er afsted og dårligt vejr ånder een i nakken heletiden og men føler man må udnytte ethvert vejrvindue til at rykke ud.
Men alt i alt er jeg blevet reforelsket i Bleau. Der er jo så meget fed klatring i den skov i enhver stil. Jeg må tilbage igen snart og få lukket nogle af de projekter jeg fik åbnet.

Der kommer lidt flere billeder de næste dage

Min ticklist for de 3 uger:

Cortomaltese, 6c+
Tentation, 7a (flash)
Retour aux Sources, 7a
Brasil, 7a
Action directe assis, 7a
la faux baquet, 7a (flash)
Jokari, 7a
la Baleine, 7a
Narine Droite, 7a (flash)
Gros Doigts, 7a
un Coin de Paradis, 7a 
Abdolobotomy, 7a (flash)
Plastikman, 7a
Debrivitate Vitae, 7a
Coup de Foudre, 7a
Surplomb de la Coquille, 7a
le retournelle , 7a+
Beatle Juice, 7a+ (Flash)
Rød #8 ss (Franchard Cuisinére), 7a+
Vandale Gauche, 7a+
Extorsion de Fond, 7a+
Iceberg Raccourci, 7a+
la Fissure Éversé, 7a+
Yogi, 7b
Pulpfriction, 7b (flash)
Kanguru city, 7b
Canonball, 7b
l'aerodynamite, 7b+
Jambe de bois, 7b+
Modulor, 7b+
Symbiose, 7c
Vandale, 7c
Alea Jecta est, 7c
Le Lot Boudins, 7c
La balance, 7c+
la mandarin, 7c+
l'Æil de la Sybille, 7c+
a Préhension, 7c+
Rainbow Rocket, 8a

torsdag den 26. april 2012

holdet amputeres

Klatremæssigt har det været en aktiv dag trods intermitterende sol og byger. Vi lagde ud i Dame Jouanne området for at jeg kunne forsøge mig på Hibernatus Gauche, 8a. Er du helt åndsvag den kræver kropsspænd at etablere sig på. På 8a.nu har enkelte kommenteret at den ikke holder mere end 7c/7c+, men for mig føltes den virkelig hård så tror fint den holde 8a. Jeg var millimeter fra at holde den slopede pocket man skyder op til fra et vertikalt sidepull på den 35 graders overhængende væg. Endnu et projekt er åbnet, men det bliver nok ikke på denne tur at jeg for arbejdet mere på den. Der var ikke så meget for de andre at komme efter i området. Efterfølgende rykkede vi til Franchard Cuisinére og - Isatis. Rune fik sat Excalibur, en klassisk 7a han har arbejdet lidt med. Magnus rykkede på en super flot 7a, kan ikke huske navnet, men var så uheldig at smutte af på de laveste trin og lige akkurat lande på kanten af pad'et og vrikke om. Ikke et fald på mere end 50 cm. Det er så bittert at der ikke skal mere til. Virkelig ærgerligt for ham. Jeg kørte ham til skadestuen her til aften hvor den umiddelbart blev konstateret frakturfri, men efter at vi selv har kigget lidt på røntgenbilledet er vi lidt usikre på om der faktisk er en lille afsprængning på talus. Hvor om altid er, så er hans Bleautur nok slut for nu. Samtidig har Rune valgt at forlade os pga. vejret og flyve hjem. Også ærgerligt men så må vi andre bare holde skansen og rykke ud til klipperne de sidste dage og håbe på det bedste.

onsdag den 25. april 2012

sol er bare sjovere


Idag tilsmilte vejrguderne os og sendte, os trods en udsigtsløs regnfuld formiddag, endelig en portion sol. Den fik tørret klipperne op hen ad eftermiddagen og efterlod dem kolde med virkelig godt stick.

Dagen har været præget af besøg i områder som ingen af os har været i før og for mit vedkommende også et gensyn med Vandale stenen i J.A. Martin. Jeg ville se lidt på Cæur de Alien, 7c+, men måtte hurtigt sande at det simpelthen var for morpho for mig. I stedet fik jeg arbejdet lidt på Contre Sens, 8a, hvilket ikke virker helt umuligt for mig. Så den er sat på listen over projekter der skal arbejdes mere på når tid er. Med den nedgående sol, der kastede et smuk lys over de nyudsprungne træer og klipperne, klatrede vi os ind i mørket for at udnytte det sidste af dette perfekte vejrvindue. Og selvom det ikke endte med et hårdt send fra min side idag, gik jeg i sending spree i 7a-7a+ regi og satte 6 stk og en række røde circuit problemer i de 4 områder vi nåede at se. Så alt i alt en god dag i skoven.

Rune fokuserer på un Coin de Paradis, 7a

Tiltræng hvile. Crash pads kan bruges til andet end som faldunderlag

Magnus fokuserer på Gros Doigts, 7a

mandag den 23. april 2012

Forårs Bleau tur - Heat #2

Min anden omgang i Bleau er skudt igang. Denne gang i 9 dage. Jeg er denne gang afsted med Magnus, Rune, Mads og Bo og vi ankom fredag aften. Allerede hjemmefra lovede vejrudsigten ikke godt så det var ikke med de største forventninger jeg drog af sted. Jeg føler mig stadig stærk og klar til at rykke igennem så håber vi får nogle gode verjvinduer. Her kommer lige en hurtig opdatering af dagenes begivenheder.

Lørdag d. 21. - Verjudsigt - sol, skyer og byger
Ustadigt vejr men dog med små huller i skyerne hvor solen kiggede frem, nok til at stenene ku tørre før næste skylle. Jeg ville gerne køre en ekstra session på Le Mandarin og se om en uges restitution var det der skulle til. Endnu engang følte jeg mig ret tæt på men den kom ikke i posen. Og så kom regnen igen.

Fokus før Jet Set 7a

Mads fanger kanten på Jet Set

Søndag d. 22. - vejrudsigt- sol og skyer
Vejrudsigten levede til dels op til det den lovede. Vi havde flere timer med sol, men helt fri for byger var vi ikke. De andre gutter var i Gorge au Chat men jeg tog ud til Bois des Longs Vaux for at arbejde på a Préhension. Med kun to pads og uden spotter havde jeg ikke balls til at leve hele ruten men jeg fik lavet alle bevægelserne individuelt og senere på dagen fik jeg de andre ud for at spotte og jeg fik den sat. Mega nice. Roof problem med stort R, med lange bevægelser og kompression.

Gorge au Chat

Undertegnede på de sidste flyt ud af taget på a Préhension 7c+, Bois des Longs Vaux

Ly for regnen

Rune arbejder på Excalibur 7a+, Franchard Cusiniére Sud

Mandag d. 23. - Vejrudsigt - Regn
Selvom udsogten lovede regn vågnede vi op til sol, så Bo, Mads og jeg tog til Petit Bois og rykkede lidt lettere problemer før regnen så kom i stor stil alligevel. Så nu står resten af dagen bare på film og hvile.

Bo på klassiske bleau-slopere i Petit Bois

fredag den 20. april 2012

beef

Der blev flexet på nogle af skovens fineste problemer

Jens Gad på Neverland 8a. 

Rune på Arabesque 7b+

Undertegnede på Vandale 7c

tirsdag den 17. april 2012

Somewhere over the rainbow...Way up high...

Den just overståede Bleautur var turen hvor jeg fik sat mit længeventede dynoprojekt Rainbow Rocket. Selvom den knap nåede at blive et projekt før det var overstået. Den har fået et vist ry og er blevet kendt for sin højde og teknik, i form af et step up, der kræves af de fleste for at sætte den. En bevægelse der skal koordineres helt præcist så man får genereret kraft opad og ikke bagud. Fra jug til kant er der 2,5- 2,6 m og væggen er let overhængende. Som det altid er med dyno'er er det svært at sætte en forståelig grad på dem og forsøge at sammenligne dem med andre boulderproblemer. Jeg kan derfor kun sammenligne den med andre dynoer jeg har gået. Som nævnt er den lang, og kræver derfor virkelig god springkraft og oven i det, kommer et step-up som er en kompleks koordinationsproces, hvor man imens foden kommer op til håndgrebet er nødt til at trække sig ind til væggen så længe som muligt så man i det endelige afsæt får holdt brystet ind til væggen. Kommer man bare lidt for langt ud, ryger man bagud og slutkanten forsvinder bare i det fjerne. Og det at holde sig ind vanskeliggøres af væggens få grader overhæng. Sammenlignet med Black Velvet og Hole In One, der ellers er de to sværeste dynoer jeg har gået, synes jeg der kræves mindst ligeså meget af en. Jeg vil næsten våge at påstå at jeg kender flere der ville kunne lave Black Velvet end RR. Så alt i alt synes jeg den holder graden 8a.

Foto: Isa Olofsson



Foto: Isa Olofsson

søndag den 15. april 2012

Nik

Nikolai Madrid overraskede på turen ved at flashe sin første 7a nogensinde, Graviton i Sabot. Virkeligt stærkt gået. Den mantle er ikke helt triviel så vidt jeg husker. Han gik desuden en række andre 7a'ere, bla det fine problem Retour au Source i 95.2. Han har en kortere klatrekarierer bag sig end sin bror men er allerede kommet godt efter det teknikmæssigt.

Fingerlock på Action Direct assis 7a, Rocher Oiseaux

Angus og Nik chiller i Rocher i Oiseaux

Retour au Sources 7a, 95.2

Nik på slutbevægelsen på Retour au Sources

lørdag den 14. april 2012

Forårs-Bleau-tur - Heat #1


Hjemme igen fra 14 sweet as dage i Bleau. Det har været lidt af en tur præget af fed klatring men også en masse kørsels- og overnatningslogistik der skulle gå op. Jeg ankom lørdag d. 31 marts efter at have kørt med Ole og Jens Gad fra Danmark. Overnatning den første uge var hos Gregers og hans 2 unger. Nikolai Madrid kom ned den 3. Da Gregers tog hjem den 7., flyttede vi ud på gratiscampen på la Hippodrom de la Solle og mødtes med Isa og Maria og deres crew af nordmænd. Vi boede der indtil den 10. hvor Nik tog hjem og jeg flyttede for en enkelt nat ud i hus med Tobias Ibfeldt og hans familie, hvorefter jeg rykkede tilbage til Hippodromen og hang ud med nordmændene og rune+famile de resterende daeg indtil jeg tog toget til CDG og fløj hjem fredag aften. Men det hele gik op i en højere enhed der udgjorde en mega fed tur.

Før jeg tog af sted havde jeg ikke rigtig nogen ide om mit form niveau og havde ikke skruet forventningerne for højt op. Men jeg overraskede mig selv. Klatringen gik smooth og jeg følte mig ret hurtigt stærk på problemerne, og jeg fik motivation til at køre på, på nogle hårde ting og projekter som jeg ikke fik prøvet da jeg var der sidst i 2010 hvor jeg ødelagde mit håndled. Vejret var også i den grad med os, da vi i hele første uge ikke så en dråbe regn, men bare høj sol og stadig med god frix. Helt exceptionelt nice for BleauJ
Jeg har fået sat 7 problemer fra 7c og op og et af højdepunkterne blev da jeg fik sat mit længe ventede projekt Rainbow Rocket. Jeg havde kun prøvet 2 forkølede hop på den for nogle år siden uden videre succes. Men denne gang var step-up betaen på plads og jeg fik den sat på 7 forsøg. Fra første forsigtige prøvehop var jeg kun 5-10 cm fra kanten, så jeg var overbevist om at den ville komme hurtigt, hvilket den så heldigvis også gjorde. Åndsvagt fed dyno. Det er virkelig en speciel følelse at lave det step-up og få det koordineret helt rigtigt. Mit andet højdepunkt var 7c+’eren l’Æil de la Sybille i le Autre Toit i Cul de Chien. Også den fik kort proces med kun 4 go’s fra bunden efter at have kørt de enkelte bevægelser ind først. Troede faktisk til at starte med ikke at jeg kunne lave det lange dynamiske flyt, da det var den eneste bevægelse jeg ikke kunne lave seperat før jeg prøvede fra bunden. Men når jeg kom helt nedefra så sad den.Også mit send af klassikeren la Balance, 7c+, er jeg ret stolt af. En sloperfest af en anden verden der kræver kropsspænd og præcis kropsposition. Da jeg havde fundet ud af hvor min form lå satte jeg mig også for at finde en ikke-dyno 8a jeg kunne arbejde lidt med og valget landede på La Mandarin i Rocher Oiseaux. En finurlig 4-bevægelsers teknisk perle. Jeg havde 2 sessions på den uden succes men jeg ikke langt fra at være spændt helt op i den skæve mantel-og-pinch-med-høj-fod position hvorfra man går mod slutgrebet.

Jeg er nu hjemme i 7 dage og så går turen tilbage til Bleau igen i 9 dage, fra den 20. Der skal bare soves og restitueres max så jeg kan være klar igen. Mine tutter er ømme men jeg har faktisk haft hud alle dage så de kommer sig hurtigt, men resten af kroppen er i den grad brugt. Og i mellemtiden skal jeg planlægge projekterne for turen. Skal prøve la Mandarin igen og se om jeg kan finde en anden 8a jeg kan arbejde på.
Lidt billeder fra turen følger selvom jeg ikke har fået taget så mange faktisk.