Noch einmal rocks of southern africa

Den skal da også lige deles her. Elsker soundtracket!

Bjørn går Sonic ss

Har lige været i CB og støtte ind i bæstet Bjørn der lige har været en tur på Kjuge. Han serverede så lige en virkelig imponerende en-dags ticklist. Sonic ss 8a+ og 3x 7c+, Ferdinand ss , Duke of Alba og Huggsexa. Han fortæller sikkert lidt mere på sin blog snarest. Stærkt gået Bjørn. Stort tillykke her fra!!

Status og et sidste skud fra SA

Siden jeg bare har været strandet ved mit skrivebord og mine bøger i månedsvis, har jeg ikke meget nyt at byde ind med på bloggen disse dage. Ingen nye ture eller spektakulære sends at beretter om. Jeg sidder bare tilbage med minder fra forgangne ture og visioner og drømme om nye. Jeg begynder langsomt at mærke kræfterne vænne tilbage når jeg i ny og næ slår vejen forbi CB, og min motivation for at træne begynder også stille og roligt at indfinde sig. Siden i sommer er der sket flere ting i mit liv ud over skader, der har sendt min motivation stort set mod nul. Jeg har kunne gå mange dage uden at tænke på klatring og i så fald slet ikke orket at skulle gøre noget ved det. Men nu begynder det at lysne. Jeg kan mærke glæden vende tilbage og er så småt begyndt at overveje hvad næste år skal bringe, og ligeledes hvordan jeg skal planlægge min træning. Men jeg kan også mærke at jeg skal passe lidt på min krop efter så lang tid på lavt blus, så vil tage det stille og roligt lidt endnu. Men glæder mig til at komme tilbage i gamet!!

Her er lige et sidste skud minder fra årets fedeste tur. God Jul til jer alle!!

J. Stærk på Black velvet

En crowded aften session på Witness the Sickness

Kiesl

Roadside

Alex på Sunset Traverse

The Master Chef

En uge efter hjemkomst

Den lille kattemis

Dirty Lies

Tilbageblik

Min personlige triumf i år var at lave min første 8. grads boulder, Black Velvet i Rocklands. Her ses stenen fra siden, så man kan se hvor overhængende den faktisk er. Problemet starter siddende med et langt flyt fra et jug til en lille crimp-slot slot ca. midt på væggen og derefter et launch mod kanten. Her er det Sims der forsøger sig.

Dårlig timing

WTF...stadig skadet og med en kommende flytning næste weekend...Og så melder de afholdelse af DM i dyno!! Den konkurrence har jeg ventet på skulle blive til noget i lang tid!
Livet er ikke i sit gavmilde hjørne i min retning lige for tiden!!

Fik UL-scannet min ankel i sidste uge, og der var ikke nogle skader at se, hvilket er godt, men har stadig ondt i den, og den mentale barrierer ved at komme for højt op trykker også stadig. Jeg er dog kommet lidt igang igen, og der ligger stadig lidt grundstyrke, men ikke som det har været.

Surmuler.....

Alex Honnold i 60 minutes

En underlig blanding af free soloing og "seriøs" journalistik - sponsoreret af Viagra!

Rocklands video

Så kom den endelig:) tak for redigering Sims!!!

 

Jeg elsker vores sygehusvæsen

Jeg var hos lægen for 2 uger siden for at få en henvisning til en idrætsklinik så jeg endeligt kan få tjekket mine ligamenter. Min læge var enig i at det var "..nødvændigt nu hvor jeg er en seriøs sportsmand, så jeg hurtigt kan blive klar igen". Men hurtigt i det danske sundhedsvæsen er et relativt begreb, som mange desværre ofte erfarer. Imorges dumpede der så et brev ind der sagde at jeg havde fået en tid den 17. november. Hvis mine ledbånd, mod forventning, virkelig viser sig at være fudged, så er det alt for sent at gøre noget ved det på det tidspunkt, fedt!!

@ Sims: kom så med den video.....jeg ved den er der!!!! ;)

Tilbage på væggen

Bare en lille opdatering om min skades situation. Det tog mig ca. 3 uger fra jeg forvred min fod til at jeg kunne smide krykkerne, og derefter lidt over en uge før jeg kunne gå på trapper uden at det kunne ses at jeg havde været skadet. Den tidshorisont siger lidt om hvor stor skaden har været, selvom det "bare" var en forstuvning.
Som det ser ud idag kan jeg gå normalt, omend med moderate smerter ved visse fodstillinger. Jeg mangler stadig at få mine ligamenter tjekket endegyldigt på en idræts-klinik, men umiddelbart tror jeg at jeg er sluppet meget billigt fra uheldet, uden varige mén. Jeg føler ikke at der er instabilitet, og den får fuld gas på vippebrædtet.
Jeg var desuden ude i CB for første gang igår for at se hvad jeg kunne. Jeg tør ikke klatre problemer med risiko for styrt, så holdt mig til store greb og cirkler, men det var rart bare at komme lidt igang igen. Der kommer stadig til at gå et stykke tid før jeg tør lande på foden, men lidt har også ret. Kunne godt mærke i armene at jeg ikke har været god til at holde dem vedlige på hangboardet, så det bliver en lang sej vej tilbage i form.

Vores Polske ven

Her kan man også se, hvad vores polske ven Adam Ondra formåede at lave på hans visit til Rocklands. Det er Rimelig inspirende, at man kan være så stærk. Mit mål må snart også være at have ingen guns og være max tynd :D!

Caroline

I min kedsomhed herhjemme, mens jeg venter på at min ankel skal blive bedre, har jeg fået lavet denne lille film. Caroline var som sagt en af mine fedeste sends fra Rocklands. Problemet er ca. 20 graders overhængende, og er en drop-knee og pinch fest. Højre hånd flyttes 3 gange i træk fra pinch til pinch, der bare bliver dårligere og dårligere. Det tog mig ca 3 timers beta-testning og forsøg samme dag før den kom i kassen.

So long Rocklands

3 uger i paradis er nu slut og det har været en helt fantastisk tur, fraset min ulykke i sidste uge. Davids billeder og Simon's vidner om dette og jeg kan kun istemme at det helt sikkert er et sted jeg skal tilbage til igen i en nær fremtid. Klatringen dernede passer min stil rigtig godt og min hårde træning op til viste sig også at bære frugt. Jeg fik åbnet en ny grad og etableret mig lidt bedre i 7c+'erne med en række helt fantastiske sends. Weichei, Caroline og Berserker, er nok dem jeg vil huske bedst. De byder hver især på helt unik klatring i hver sin stil, og indbefatter hvad jeg mener er essensen i bouldering.

Turen løb op i ca 10.000 kr pr. mand, alt inklusive, hvilket må siges at være en fair pris for 3 uger. Det er, pr. uge, ikke mere end man giver for en tur til Schweiz, men det kræver også at man så er der i minimum 3 uger.

Samme dag vi kom hjem, tog jeg til lægen og fik taget en check-up røngten af min ankel og det blev bekræftet at der ikke er noget brækket, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Men den er stadig hævet og blå-lilla, og gør ondt, så jeg er stadig nervøs for mine ligamenter. Mere om det i de kommende uger.

Her er mit bidrag af billeder fra turen. Simon står for videoredigering, så hold øje med OPC's blog.

Simon på Minki 7b

Jacob tester Black Velvet 8a

Simon på Throw Yourself Away 7c

Jens på Throw Yourself Away 7c

Jens lader op til endnu et forsøg på Sunset Arete 7c

Alex arbejder på The Secret to Olives Preserve Cupboard 7b

Øgle

Alex på Dirty Lies 7a+

På vej hjem fra Roadside området

Jacob på The Rhino 7b+

Campens bar

The Hen House coffee shop

Adieu

Endnu en forstuvet fod

Vil bare lige melde mig ind i klubben for klatrere med forstuvede ankler! Vred om på venstre fod i CB her til aften da jeg landede i den flænge der er i madrassen i venstre side af hallen. Super ærgerligt og død irriterende da en sådan en flænge burde være repareret for længst. Så pas på ved klatring i det område! Anyways, ser nu frem til et par uger væk fra klatring og håber på at komme tilbage med fornyet motivation efter en pause. So long...

Mm-mo-mo-MONSTERKILL: skades hattrick sætter københavnerne ud af spillet

Man kan kun blive misundelig på Davids fotografiske evner når man ser de billder. Men de viser virkelig hvor fedt et sted Rocklands er. Vi der er tilbage hernede har fået givet den godt gas, specielt Simon der efter en lidt rolig start er kommet op i gear og pakker 7c+'ere som var han betalt for det. Så har vi også fået selskab af Martin Munck og hans familie, der har rejst lidt rundt i nogle uger inden de kom her.

Men men, til de dårlige nyheder. Vi har været ramt af en række uheld der en efter en har sat os københavnere ud af spillet. Første hit var Jacob, der i weekenden, i et forsøg på at sætte Poison Dwarf Direct, rev noget i stykker i sin højre skulder. Han valgt at tage tidligt hjem for at nyde de sidste fridage med kæresten. Næste hit var mig selv. Jeg faldt af et problem og landte så jeg vrikkede min højre fod ud ad, og med stor sandsynlighed har revet mine mediale ledbånd til ukendelighed. Min ankel er hævet og blå, og jeg er bundet til et par krykker nu. Jeg har fået den tjekket hernede på det lokale hospital, og der er ikke noget brækket, men får den set på igen når jeg kommer hjem. Jeg er dog oven på, og godt tilfreds med hvad jeg har fået ud af turen, så jeg slapper bare af indtil vi flyver hjem søndag.
Tredje og forhåbentligt sidste hit ramte Alex, der faldt på stort set samme måde på det samme problem, dagen efter mig. Han vred også om, men det ser ikke ud til at være nær så slemt som mit heldigvis. Men det er nok til at han er ude nogle dage og har lidt ondt når han går.

Håber ikke vi ser flere ulukker, så odense boys kan få lukket og slukket turen på værdig vis.

Billder og video følger når vi er hjemme igen.

Rocklands billedreportage

Er hjemme igen efter 3 uger i Rocklands - ord er overflødige!