torsdag den 18. august 2011

Mm-mo-mo-MONSTERKILL: skades hattrick sætter københavnerne ud af spillet

Man kan kun blive misundelig på Davids fotografiske evner når man ser de billder. Men de viser virkelig hvor fedt et sted Rocklands er. Vi der er tilbage hernede har fået givet den godt gas, specielt Simon der efter en lidt rolig start er kommet op i gear og pakker 7c+'ere som var han betalt for det. Så har vi også fået selskab af Martin Munck og hans familie, der har rejst lidt rundt i nogle uger inden de kom her.

Men men, til de dårlige nyheder. Vi har været ramt af en række uheld der en efter en har sat os københavnere ud af spillet. Første hit var Jacob, der i weekenden, i et forsøg på at sætte Poison Dwarf Direct, rev noget i stykker i sin højre skulder. Han valgt at tage tidligt hjem for at nyde de sidste fridage med kæresten. Næste hit var mig selv. Jeg faldt af et problem og landte så jeg vrikkede min højre fod ud ad, og med stor sandsynlighed har revet mine mediale ledbånd til ukendelighed. Min ankel er hævet og blå, og jeg er bundet til et par krykker nu. Jeg har fået den tjekket hernede på det lokale hospital, og der er ikke noget brækket, men får den set på igen når jeg kommer hjem. Jeg er dog oven på, og godt tilfreds med hvad jeg har fået ud af turen, så jeg slapper bare af indtil vi flyver hjem søndag.
Tredje og forhåbentligt sidste hit ramte Alex, der faldt på stort set samme måde på det samme problem, dagen efter mig. Han vred også om, men det ser ikke ud til at være nær så slemt som mit heldigvis. Men det er nok til at han er ude nogle dage og har lidt ondt når han går.

Håber ikke vi ser flere ulukker, så odense boys kan få lukket og slukket turen på værdig vis.

Billder og video følger når vi er hjemme igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar