Expedition Kjuge

Vinteren er over os med alt hvad det indebærer af kulde og sne. Og med kulde følge god friktion! Så da vejrudsigten melde skyfrit og -6 på Kjuge i lørdags fik vi fyldt en bil og rykket til skåne. Optimismen blegnede dog lidt da der for det første lå større og større mængder sne efterhånden som vi kom øst på og samtidig med at temperaturen droppede til -15 undervejs og landede et sted omkring -10 da vi ankom. Skoven og stenene tog sig dog eventyrlig flot ud under sin dyne af sne, der knirkede beroligende under støvlerne. Bevæbnet med en kost forsøgte vi at børste sne af vores første mål, Ferdinand /sit, men måtte konstatere at der under sneen lå et tynd islag som ville kræve en stålbørste som vi selvfølgelig ikke havde fået med. Samtidig krøb kulden ind i os i en grad der gjorde svært at overbevise kroppen og at den skulle spænde igennem, og fingrene og tæerne blev iskolde på få sekunder. Det hele endte med at al klatring blev droppet og vi gik en smuk tur i skoven istedet og bryggede kaffe på toppe af udsigtspunktet til udsigten af den nedgående sol. Fortsætte vejret sådan her er Kjugesæsonen for mit vedkommende sat på pause indtil foråret viser sig. Jeg kan normalt godt lide at klatre når det er koldt. Men -10 er simpelthen for meget. God jul og godt nytår Kjuge, vi ses i det nye år!