mandag den 6. december 2010

Jul på Kjuge

I torsdags fik jeg en mail fra Paw. Han havde en mission som han ville have mig med på! Det var selvfølgelig en tur til Kjuge som Paw havde i tankerne og som altid så jeg en super mulighed for at komme ud af byen og få klatret lidt klippe i godt selskab. På trods af en del sne og minus grader havde vi en rigtig fin dag. Paw fik sendt sit projekt Ferdinand sitstart 7C+ i hurtig og overbevisende stil og jeg selv fik lavet Ken Titan 7A som jeg har prøvet nogle gange på det sidste. Vi fik filmet lidt og som det måske fremgår lykkedes det os at komme helt i julestemning :-)

Ud over filmen kommer er der lige et par service meddelelser til de danske boulderer. Flere af næste års konkurrencer er nemlig kommet i kalenderen. Det drejer sig om:

- Shot Cup i Nykøbing Falster Klatreklub d. 29/1
- Bloc Comp (1. afdeling) i Copenhagen Boulders i weekenden 5-6/2
- Bloc Comp (3. afdeling) i Ribe Klatreklub d. 25/6
- Bloc Comp (5. afdeling) i Copenhagen Boulders i weekenden 8-9/10
- Boulder DM i Copenhagen Boulders i weekenden d. 26-27/11

Bloc Comp er efterfølgeren til Tour De Bloc og man er pt. i gang med at finde arrangører til 2. og 4. afdeling.


Jul på Kjuge from David Høj on Vimeo.