Den just overståede Bleautur var turen hvor jeg fik sat mit længeventede dynoprojekt Rainbow Rocket. Selvom den knap nåede at blive et projekt før det var overstået. Den har fået et vist ry og er blevet kendt for sin højde og teknik, i form af et step up, der kræves af de fleste for at sætte den. En bevægelse der skal koordineres helt præcist så man får genereret kraft opad og ikke bagud. Fra jug til kant er der 2,5- 2,6 m og væggen er let overhængende. Som det altid er med dyno'er er det svært at sætte en forståelig grad på dem og forsøge at sammenligne dem med andre boulderproblemer. Jeg kan derfor kun sammenligne den med andre dynoer jeg har gået. Som nævnt er den lang, og kræver derfor virkelig god springkraft og oven i det, kommer et step-up som er en kompleks koordinationsproces, hvor man imens foden kommer op til håndgrebet er nødt til at trække sig ind til væggen så længe som muligt så man i det endelige afsæt får holdt brystet ind til væggen. Kommer man bare lidt for langt ud, ryger man bagud og slutkanten forsvinder bare i det fjerne. Og det at holde sig ind vanskeliggøres af væggens få grader overhæng. Sammenlignet med Black Velvet og Hole In One, der ellers er de to sværeste dynoer jeg har gået, synes jeg der kræves mindst ligeså meget af en. Jeg vil næsten våge at påstå at jeg kender flere der ville kunne lave Black Velvet end RR. Så alt i alt synes jeg den holder graden 8a.
 |
| Foto: Isa Olofsson |
 |
| Foto: Isa Olofsson
|
Fedt Rasmus, superflot gået. Ved at du længe har gået og drømt om den.
SvarSlettakker:) ja den har ligger højt på ønskelisten længe. Men nu er det vist også på tide at jeg bruger nogle greb undervejs til at komme til tops på en 8'er, og ikke bare hoppe mig ud af det.
SvarSlethehe ser jeg frem til at prøve sammen med dig inden længe :)
SvarSlet