lørdag den 14. april 2012

Forårs-Bleau-tur - Heat #1


Hjemme igen fra 14 sweet as dage i Bleau. Det har været lidt af en tur præget af fed klatring men også en masse kørsels- og overnatningslogistik der skulle gå op. Jeg ankom lørdag d. 31 marts efter at have kørt med Ole og Jens Gad fra Danmark. Overnatning den første uge var hos Gregers og hans 2 unger. Nikolai Madrid kom ned den 3. Da Gregers tog hjem den 7., flyttede vi ud på gratiscampen på la Hippodrom de la Solle og mødtes med Isa og Maria og deres crew af nordmænd. Vi boede der indtil den 10. hvor Nik tog hjem og jeg flyttede for en enkelt nat ud i hus med Tobias Ibfeldt og hans familie, hvorefter jeg rykkede tilbage til Hippodromen og hang ud med nordmændene og rune+famile de resterende daeg indtil jeg tog toget til CDG og fløj hjem fredag aften. Men det hele gik op i en højere enhed der udgjorde en mega fed tur.

Før jeg tog af sted havde jeg ikke rigtig nogen ide om mit form niveau og havde ikke skruet forventningerne for højt op. Men jeg overraskede mig selv. Klatringen gik smooth og jeg følte mig ret hurtigt stærk på problemerne, og jeg fik motivation til at køre på, på nogle hårde ting og projekter som jeg ikke fik prøvet da jeg var der sidst i 2010 hvor jeg ødelagde mit håndled. Vejret var også i den grad med os, da vi i hele første uge ikke så en dråbe regn, men bare høj sol og stadig med god frix. Helt exceptionelt nice for BleauJ
Jeg har fået sat 7 problemer fra 7c og op og et af højdepunkterne blev da jeg fik sat mit længe ventede projekt Rainbow Rocket. Jeg havde kun prøvet 2 forkølede hop på den for nogle år siden uden videre succes. Men denne gang var step-up betaen på plads og jeg fik den sat på 7 forsøg. Fra første forsigtige prøvehop var jeg kun 5-10 cm fra kanten, så jeg var overbevist om at den ville komme hurtigt, hvilket den så heldigvis også gjorde. Åndsvagt fed dyno. Det er virkelig en speciel følelse at lave det step-up og få det koordineret helt rigtigt. Mit andet højdepunkt var 7c+’eren l’Æil de la Sybille i le Autre Toit i Cul de Chien. Også den fik kort proces med kun 4 go’s fra bunden efter at have kørt de enkelte bevægelser ind først. Troede faktisk til at starte med ikke at jeg kunne lave det lange dynamiske flyt, da det var den eneste bevægelse jeg ikke kunne lave seperat før jeg prøvede fra bunden. Men når jeg kom helt nedefra så sad den.Også mit send af klassikeren la Balance, 7c+, er jeg ret stolt af. En sloperfest af en anden verden der kræver kropsspænd og præcis kropsposition. Da jeg havde fundet ud af hvor min form lå satte jeg mig også for at finde en ikke-dyno 8a jeg kunne arbejde lidt med og valget landede på La Mandarin i Rocher Oiseaux. En finurlig 4-bevægelsers teknisk perle. Jeg havde 2 sessions på den uden succes men jeg ikke langt fra at være spændt helt op i den skæve mantel-og-pinch-med-høj-fod position hvorfra man går mod slutgrebet.

Jeg er nu hjemme i 7 dage og så går turen tilbage til Bleau igen i 9 dage, fra den 20. Der skal bare soves og restitueres max så jeg kan være klar igen. Mine tutter er ømme men jeg har faktisk haft hud alle dage så de kommer sig hurtigt, men resten af kroppen er i den grad brugt. Og i mellemtiden skal jeg planlægge projekterne for turen. Skal prøve la Mandarin igen og se om jeg kan finde en anden 8a jeg kan arbejde på.
Lidt billeder fra turen følger selvom jeg ikke har fået taget så mange faktisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar