Boulderers Turf: Tilbageblik

Hvad har jeg så gået og lavet på det seneste? Stadig ikke meget klatremæssigt, fuldstændig i tråd med forrige indlæg. Men det lidt der er sket over sommeren synes jeg alligevel det er på tide bliver skrevet ned.

Jeg må starte med at krybe til korset og indrømme at jeg over sommeren har været konvertit. Jeg har været mere i sele og reb end jeg har trukket hårdt på overhængende småsten. Det har givet mig væsentligt mere udholdenhed end jeg troede muligt og jeg har faktisk hygget mig med det. Det er jo efterhånden nogle år siden. Men mit hjerte banker stadig hårdest for stenene i højden 2-5 meter, så ingen grund til bekymring.

Som eneste seneste tur er der min 2,5 uges tur med kæresten i Sverige og Norge i juli. Det var en tur som jeg skrev i forrige indlæg med fokus både på reb og boulder. Første stop var Seglora ved Göteborg lige til at få hilst på venner og få føling med klippe igen, og ikke mindst få sat lidt trad gear efter 3 års fravær på den front.

Derefter gik det mod Norge med første stop hos Louis (en nordmand jeg mødte i Bleau i april) i Fredriksstad syd for Oslo. Han er en del af den gruppe der har udviklet boulderingen (og også betydende sportsklatring) i området omkring Høgskolen i Bø i Telemark. Vi fik lidt tips og triks han tog os ud til de lokale cracks der dog ikke var noget at skrive hjem om.

Derfra kørte vi vest på, og herfra vil jeg fortælle med flere billeder og mindre tekst.

Ditte sniger sig op ad at slab på en ø udfor Fredrikstad.

Norges sydkyst er så fuld af sten at det tager pusten væk fra een og udviklingspotientialet er enormt. Jeg har ikke billedder af alt det jeg gerne ville vise jer så i må tage mig på ordet. Der findes en guidebog over klatring i Vestfold som indeholder de bedste linier.

Ula.

Ved campingpladsen ved den lille havneflække Ula blev der flekset på både overhæng og slopers. Et virkelig idyllisk sted. I den del af Norge findes der meget mere at udforske og kan anbefales til en sommertur.

Det lokale testpiece "Eggløsning" der sender tankerne mod Bleau med sine skønselsløse slopere. Ikke godt på en varm sommerdag.

Nogle dage senere så udsigten sådan her ud fra toppen af en af norges sydlige "bigwall's" Hägarfjell i Nissedal. Og nej det er ikke et hula-skørt jeg er ved at tage på.

Mod slutningen af ruten Via Lara. 7 pitch slab på eget gear

Sidste stop var i Bø som jeg havde set meget frem til. Vi fik lov at låne et hus med udsigt over hele den lille by og trods svingende vejrforhold fik vi nogle få dage på stenene ved Erikstein. Klippen er af kvalitet som i Magic Wood. Virkelig lækker kompakt granit. Og de problemer der er blevet sat op er af høj kvalitet. Området i sig selv er ikke vildt stort men der nok til en uge eller to's projektering, men udviklingen af området er stadig igang.Så hvis man føler for at prøve noget nyt kan jeg klart anbefale en tur der til. Fører kan findes her, og her er lidt video fra drengene der har udviklet.