Endelig kom en weekend med nogenlunde vejr. Ole havde derfor ikke problemer med at få fyldt bilen op søndag morgen hvor Arnaud, Christian Wied og undertegnede havde sat os til rette blandt crashpads, fotogrej og dunjakker. Med temperaturer omkring frysepunktet og klart vejr var optimismen i højsædet gennem det skånske landskab og der blev fyldt godt på med wienerbrød og kaffe. På Kjuge fik vi, traditionen tro, (endnu mere) kaffe hos Anders og Nina inden vi gik i skoven. Anders viste at formen var ved at indfinde sig med en lang række sends, bl.a. Barbar 7A, Monolith 7A+, Mastercard 7B og Aerodynamiten 7B+. Meget imponerende! Selv havde jeg sat næsen op efter Våroffer 7B som jeg lavede alle bevægelserne på sidst gang, men desværre var udtopningen gennemblødt, så det blev ikke denne gang. Af andre gode ticks kan det nævnes at Nina fik lavet Glasögonorm 6C og at Christian gav Anders selskab og sendte Barbar. Godt gået. De fleste blade er ved at være faldet af træerne og med koldere og forhåbentlig mere stabilt vejr de kommende måneder skulle sæsonen gerne komme i gang for alvor. Vi fik filmet lidt og her kommer en lille video fra dagens klatring.
2 from Kjugekull from David Høj on Vimeo.
cool ;)
SvarSletfilmer dig på Våroffer i næste weekend...
SvarSletFedt, tak for video! Glæder mig at vejret har vendt...
SvarSlet