Lige en kort update inden weekenden. Har været på tur med vores tyske venner Axel og Katinka de sidste 3 dage, hvor vi har besøgt Mt. Evans og Clear Creek Canyon. Mt. Evans er et granit område beliggende sydvest for Boulder i ca. 3 kilometers højde. Selv om området holder en rigtig høj kvalitet er det ikke særligt besøgt, bl.a. pga. en lang anmarch på over 1 time i kuperet terræn, en kort sæson (området er dækket af sne det meste af året) og manglende guide. Mt. Evans er kendt for klassiske hårde problemer som
No More Greener Grasses 8A+,
Clear Blue Skies 8A+ og
Ode to the Modern Man 8B+ men også den nye udvikling i sektoren Wolverineland har tiltrukket sig en del opmærksomhed på det sidste, bl.a. har Daniel Woods lige lavet en FA af
Warrior Up 8C. Selv fik jeg lavet en fin 7A og et par 6C problemer, mens Axel arbejdede på Bierstadt 7C+ som han var lige ved at sende. Efter 2 dages bouldering i Mt. Evans kørte vi til Clear Creek Canyon, der bl.a. er kendt for Daniel Woods problem
Dark Waters 8A+. Varmen var dog for meget og vi fik kun klatret et enkelt problem inden vi satte kursen mod Boulder for at spise is og slappe af i skyggen. I går aftes var vi til verdenspræmieren på
Reel Rock Film Tour i Boulder Theater som var pakket til bristepunktet. Forestillingen bød på 6 fantastiske kortfilm med alt fra bouldering til alpin speed climbing og notabiliteter som Daniel Woods, Matt Wilder og Dave Graham var med til at give arrangementet den helt rigtige vibe. I dag står den på afslapning inden det går løst i weekenden. Vi ved endnu ikke helt hvor vi tager hen, men den skal have fuld gas da flyet hjem afgår på mandag - utroligt hvor hurtigt 16 dage kan gå!
På vej til Mt Evans
Axel på Bierstadt, Mt. Evans
Axel på et ukendt problem, Mt. Evans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar