Västervik rocks

2 WKS N JRNFRSN & VSTRVK from Rasmus Bølling on Vimeo.

FA's i Järnforsen

New Lines - FA's i Järnforsen october '15 from Rasmus Bølling on Vimeo.

Ferdinand, sæt dig

Endnu et gammelt projekt gik i posen idag. Ferdinand sit 7C+, på kjuge. Jeg har ikke prøvet på den i en del år af frygt for den barberbladsskarpe crimp man går til på andet flyt. Men da det er ved at være tyndt med linier jeg gider gå på i Kjuge skulle den have nogle skud, da jeg længe har ærgeret mig over ikke have fået den lukket før. Men idag føltes den lille crimp ikke så slem. Jeg dagsflashede ståstarten på en uopvarmet koldstart, og efter nogle få beta-testflyt på den nederste del, gik siddestarten hjem efter 3 forsøg. Lækkert. Det er virkelig en fin linie, og rart at mærke at man trods alt er blevet stærkere over årene.

Hans Harbo arbjeder på flyttet ind i ståstarstgrebene

Gammelt projekt i Bleau lukket, le Mandarin 8A

En ny post efter så lang tid må der til!! Fik her i påsken endelig lukket le Mandarin i Fontainebleau. Prøvede den første gang i påsken 2012 og har være på den nogle gange siden hvert år, uden held. Den højrehåndspinch man holder er virkelig dårlig, som i rigtig sløj, og gør det svært at få højre fod op og ud, så man kan spænde op, inden skuddet mod kanten. Bare det fodflyt har jeg prøvet måske 40 gange. Og kanten fik jeg med det yderste af fingerspidserne, så var millimeter fra at glide, hvilket ses på filmen. Jeg fik desuden lukket et andet gammelt projekt La Mouche 7B+ i F. Cuisiniere, som har dankort små crimps og en sloperpocket man lige skal balancere sig igennem. Nice sag hvis man kommer forbi.

Tog direkte fra Bleau til Västervik midt i påsken, og bla. til Knytby en time nord for. Knutby (27crags.com) har noget af det bedste granit til boulders jeg har set uden for alperne. Tag der til. Du vil ikke blive skuffet!!

2 snaps tak from Rasmus Bølling on Vimeo.

En rutebyggers tanker fra DM

Boulder DM for seniorer 2013 er nu veloverstået og jeg kan nu sidde tilbage og se på hvad det egentlig var der skete og hvad jeg har lært. Der er allerede skrevet lange beretninger om eventet og lagt billeder op og i det store og hele får det store rosende ord med på vejen, hvorfor jeg sidder og føler mig, sikkert velfortjent, en smule stolt over at have bidraget med så vigtig en del som det er at sætte ruterne til et sådant. Derfor vil jeg ikke reflektere over eventet som helhed men koncentrere mig om det jeg var en del af.

Thibaut og undertegnede står og funderer over en sekvens som ikke virker.

Jeg havde fået den ære at det er at få mulighed for at sætte ruter i samarbejde med en professionel rutesetter der har sat til bla. Worldcups. Thibaut le Scour fra Paris er ud over at være dygtig til det han lever af, samtidig en fantastisk sympatisk fyr. Fra søndag til søndag havde jeg ham stort set på tomandshånd i alle de 75 timer jeg fik tilbragt i hallen fra vi strippede de gamle ruter af væggene til DM var overstået. Vi var ud over Thibaut og jeg, også Jonathan Rheinländer og Martin Sørensen som alle ydede en stor indsats for at nå at få nogle spektakulære og velskruede boulderproblemer på plads.

Inden DM havde jeg primært skruet problemer på daglig træningsbasis i de klubber jeg nu har tilbragt min tid i gennem det seneste år, NKK, Nykøbing Falster og Aalborg Klatreklub. Og desuden til de månedlige total-boulders vi har haft i NKK. Og jeg vil mene at jeg efterhånden er en rimelig habil rutesætter. Men det er noget andet at skulle sætte ruter til danmarks stærkeste konkurrence klatrere. Den uge vi brugte på at forberede DM blev som en privat byggeworkshop hvor min boulderproblem-forståelse og evner konstant blev udfordret. Og jeg fik hele tiden bygget oven på det jeg kunne, samtidig med at jeg stoler mere på mine evner nu end før. Som rutebygger er der jo altid frygten for, at det man har skruet slet ikke hænger sammen eller at ens tænkte beta totalt kan omgås, eller at man har skruet for hårdt eller for let i forhold til det intenderede. Thibaut byggede også til Banana Open i år men det er som bekendt noget andet at bygge til en boulderkonkurrence og deltagerne er ikke sikkert de samme og hvis man ikke kender feltet på forhånd kan det være svært at fastsætte et præcist niveau på ens problemer på forhånd. Derfor lå der et vist pres på mig, idet jeg kendte godt over halvdelen af feltet til dette års DM, så at vi ramte en passende sværhedsgrad på problemerne. Men den uge lærte mig at stole mere på min dømmekraft i den henseende. Nogle af de problemer som folk efterfølgende har dømt for hårde eller for lette var også nogle af dem jeg tvivlede på ville passe. Men ud over bare sværhedsgrader er jeg blevet opmærksom på alle de andre aspekter der skal til for at sætte en god konkurrence. Det visuelle, showet, publikum, stilarter, greb og hældninger, dommerne, bevægelser, zoner og toppe og desuden samarbejdet i byggeteamet skal alt sammen gå op i en højere enhed for at resultatet bliver i top.

Der testklatres

Martin testklatrer kval 6

Folk virkede generelt ret glade for kvalifikationsproblemerne om lørdagen, hvorfor der var høje forventninger inden semifinalen søndag morgen. Vi brugte lørdag aften og mødte ind igen tidligt søndag morgen for at justere de sidste detaljer til. Trods ihærdige forsøg og Thibauts formaninger om at en semifinale skal være hård, ramte vi alligevel en tand for tungt på herre siden, men lidt for let på damesiden. Specielt herrernes semi #1 på slopere og en høj fod var lidt for bisset at starte ud med, og det samme galt toppen på deres semi #4 efter dynoen. Der blev derfor set for lidt toppe hos herrerne og det kan ikke have været topmotiverende som klatrer at der blev uddelt flade i den grad. Damerne var det vanskeligt at skrue til da spredningen på deltagernes evner var så stor og enkelte problemer gav for lidt udfordring for toppen af feltet. Men det gik og vi fik seedet folk. Finalerne mener jeg til gengæld sad ret godt. Trods nogle hårde problemer på begge sider satte Claus Vedel stabilt alle tre toppe, så hvad mere kan man forlange, og hos damerne kunne Stine Østergaard lige så godt have haft top nr. 2. foruden top nr. 3. Jeg er personligt stolt over at have sat begge de afsluttende problemer for begge køn, som virkelig gav et show for tilskuerne, den grå pacman for herrerne og den lyserøde dyno hos damerne.

Det var alt i alt en fantastisk oplevelse at kunne være med til at levere en så fed konkurrence som dette års DM blev og jeg er blevet klar på mere.

Vi byggede flere problemer som aldrig blev brugt. 6 problemr tror jeg vi fik kasseret. Denne skulle have været kvalifikation nr. 12, men var svær at tilpasse til både kvinder og mænd.

Bohus boulders

Den forgangne uge har stået på trad og boulder i Bohuslän området nord for Göteborg. Trad fordi det nok ville være sidste mulighed inden det bliver for koldt for pøllerne at hænge så længe på klippen og sætte gear. Fik onsightet to stk 6-, så det er jeg godt tilfreds med. Men vigtigst var at jeg fik mulighed for at se boulderområderne Häller og Vätteberget (i Fjällbacka). Begge to små områder men med høj kvalitet af problemerne. På Häller stod Söknadsfristen 7C+ ud som en perle, som jeg dog ikke fik sat men som jeg helt sikkert skal tilbage til. En slopet teknisk travers der kræver über gode friktionsforhold. Desude Z-Sprickan, en ca 7 meter høj satan der står til 7C, men hvis man lige har øvet jams, nok i virkeligheden ikke er mere end 7A/+, men som man gladeligt lige smider en cam i toppen af, just in case.

Sune Buur på den 19 bevægelsers lange Rekmacken 7A på Vätteberget

På Vätteberget i Fjällebacka er der en enkelt væg med stejle tunge problemer som trods det begrænsede antal problemer klart er et besøg værd hvis man savner lange overhængende granitproblemer. Jeg fik prøvet kræfter med væggens flotteste rute Räkcocktail 7C+ som jeg hurtigt fik lavet alle bevægelserne på og næsten fik sat sammen, men pumpede ud på da der lige er 18 flyt fra bund til top. Så endnu en der skal tilbage og arbejdes på. Væggen byder også på lidt lettere ting men hvis man skal have det fulde udbytte skal man kunne lege med på minimum 7B'ere og gerne 7C'ere. Lange problemer plejer jeg ikke at være synderligt glad for da udholdenhed ikke er min stærke side, men timerne i reb de seneste måneder har givet mig lidt ekstra overskud der godt kunne mærkes.

Fredag nåede jeg også lig et smut til Kjuge sammen med Ditte og Paw. Paw ville arbejde lidt på Lithium low og i mangel af andet at lave forsøgte jeg mig med direct udtopningen som gik ret hurtigt ned. Så fik jeg blod på tanden og fik sat lithium-starten i 2. go men faldt desværre nogle bevægelser inde i direct udtopningen og havde ikke hud til flere forsøg. Endnu en i rækken af lige-ved-og-næsten problemer desværre. Men denne virker som om den er meget mulig for mig og vil nok blive mit hoved projekt over vinteren.

Nu går der lige nogle uger før jeg kan komme på klippe igen da hele den kommende uge og weekend står på forberedelse DM i bouldering. Vi starter med at sætte problemer fra imorgen og ugen ud. Vi har fået nogle nye lækre grebserier hjem og en hel spand makroer fra AIX, som jeg glæder mig til at få sat op.

Magic sommer 2013

Mikkel fik stykket lidt video sammen fra vores tur til Magic Wood i sommer